Vi præsenterer ny kombi-kæderydder

Kundeønsker, specielt fra det skandinaviske marked, har endnu engang skabt et unikt produkt baseret på erfaring fra eksisterende, gennemprøvede kæderydder-modeller. 

” Vi har fået mange henvendelser fra kunder om at udvikle en kæderydder, der både kan rydde midter- og vejsiderabatten, uden at man er nødt til at skifte maskine. Vi har derfor arbejdet intenst i vores udviklingsafdeling og produktion for at imødekomme dette krav, da der åbenbart ikke findes en maskine, der kan begge dele. Vores nye kæderydder FKR-152 med drejearme er netop maskinen, der udfylder dette hul,” udtaler administrerende direktør Jens Ploug fra Fransgård Maskinfabrik.


Kæderydder FKR-152 har indbygget en kombination af funktioner, der gør den meget fleksibel. Med hydrauliske drejearme kan maskinen skydes godt en meter ud til siden i forhold til centerplaceringen. Det gør maskinen i stand til at udføre både rydning af midterrabatten, når den er centerplaceret og vejsiderabatten, når den er drejet ud til siden. Desuden er selve kædeskærsskjoldet hydraulisk vippebart i en vinkel op til 30°, så den automatisk kan tilpasse sig til terrænet. Maskinen er derfor meget velegnet til mark og grusveje, smalle skovveje samt stier gennem tæt bevoksning og skiftende landskab.


At rydde bevoksning stiller store krav til kvalitet og holdbarhed, da der ofte gemmer sig sten og andet i det høje græs og mange blade. Derfor er modellen udstyret med 2 stålkæder i G100-kvalitet. Kraftoverførslen sker med remdrift med tre-spors powerbelt, der, udover at overføre stor effekt til arbejdet, også absorberer vibrationer, der kommer fra kæderne. Slidskoene er fremstillet i Hardox 500-metal og hovedrammen er bygget i Domex 420-højstyrkestål. Desuden er der monteret en forstærket gummidug på bagsiden som sikring mod flyvende genstande.


”Udvikling af solide og robuste maskiner har gennem årtier været Fransgård Maskinfabriks varemærke. Gennem vores tætte dialog med kunderne får vi masser af værdifulde tilbagemeldinger på vore maskiners daglige brug. Via kundeoplevelser og kundernes efterspørgsel efter nye og bedre funktioner bliver vi bedre rustede til udvikling af endnu mere avancerede maskiner. Det kommer både kunderne og os til gode. Vi er overbeviste om, at vores nye kæderydder vil udfylde et længe savnet behov”, slutter Jens Ploug.


Yderligere information?

Kontakt: Adm. Direktør Jens Ploug

jp@fransgard.dk

Tlf. +45 96494459




Af Jens Ploug 24 Oct, 2023
Fransgård Maskinfabrik udvider produktsortimentet gennem opkøb
Af Jens Ploug 18 Apr, 2023
Kæderydder lanceres i ny moderniseret udgave
Af Jens Ploug 18 Apr, 2023
Populær skårlufter dobler op på arbejdsbredde og effektivitet
Af Jens Ploug 18 Apr, 2023
Lifthængt rotorrive rækker hele 7 meter i bredden
Share by: