Fransgårds hydrauliske planeringsskær GT-250HNZ og GT-275HNZ bliver anvendt til effektiv planering af jord, rydning af sne og afretning af veje specielt i meget kuperet landskab, og hvor man ofte kun kan anvende mindre traktorer (maks. 120 hk.).
Konstruktionen er bygget lettere end vores DKH-modeller, men den leveres med mange af de samme funktioner
Maskinen er fremstillet med en høj grundvægt, bl.a. via det tungt fremstillede blad med en 75 mm forbindelsesaksel. Bladet er som standard hydraulisk drejeligt op til 244° og kan mekanisk sidestilles 55 cm enten til højre eller venstre.
Trepunktsophænget er som standard mekanisk med mulighed for at indstille den horisontale skærevinkel med +/– 20°. Der er mulighed for at tilkøbe et hydraulisk ophæng, hvilket øger fleksibiliteten yderligere. Udskiftelige skæreplader er standardmonterede.
Model : | GT-250HNZ | GT-275HNZ |
---|---|---|
Arbejdsbredde | 250 cm | 275 cm |
Bladhøjde | 60 cm | 60 cm |
Mekanisk sideforskydning, højre/venstre eller hydraulisk (Ekstraudstyr) | 55 cm | 55 cm |
Hydraulisk drejeligt blad | 244° | 244° |
Hydraulik udtag | 1 dobbelt | 1 dobbelt |
Vendbar slidstål Hardox 500 | Std. | Std. |
Skubbes/frontmontering | Ja | Ja |
Støttehjul | Muligt | Muligt |
Snevinge højre | Muligt | Muligt |
Sideklap | Muligt | Muligt |
3-punktsophæng | Kat. II | Kat. II |
Egenvægt | 545 kg | 575 kg |
Traktorydelse | Maks. 120 HK | Maks. 120 HK |
Topstangsfæstet har både et fast hul og en aflang slids, hvor man med fordel kan montere topstangsbolten ved f.eks. afretning af veje. Derved vil planeringsskæret bedre følge terrænet, og man opnår et bedre slutresultat.
Den horisontale skærevinkel kan som standard indstilles i 5 positioner; op til 17 grader til hver side, uden brug af værktøj. Som ekstraudstyr kan der monteres en hydraulisk cylinder (varenr. 2515).
Støtteben sættes nemt op i holderen under arbejde, så man altid har det med, når man skal parkere planeringsskæret igen.
Planeringsskæret er standard udstyret med en holder til hydraulikslangerne.
3-punktsophænget drejer omkring den kraftige 75 mm hovedaksel i specialstål.
Planeringsskæret er udstyret med en gradmåler, som tydeligt ses inde fra traktoren.
Bladet og bommen er samlet med en kraftig 75 mm hovedbolt
Planeringsskæret er forberedt for montering af hjulsæt varenr. 2512 eller 2513.
Forstærket ender på bladet af planeringsskæret, som også er forberedt for montering af sideklap og snevinge. Vendbart slidstål boltes på med 16mm stålbolte kvalitet 12.9.
Den store drejeskammel på bladet kan smøres med fedt via smørenippeler i drejepladen på bommen.
Kraftigt cylinderfæste i specialstål giver en stabil arbejdsgang og lang levetid.
Planeringsskæret kan mekanisk sideforskydes 55 cm til højre eller venstre side. Låsebolten er monteret med en traktorsplit. Alle låsebolte er galvaniserede.
Alle GT-HNZ planeringsskær er forberedt for montering af hydraulisk sideforskydning (varenr. 2528).
Kraftigt blad med forstærkninger bagpå. Den nederste forstærkning bagpå er konstrueret, så man kan bakke med planeringsskær uden at vende bladet, og evt. overskydende materiale, f.eks. når man kommer til en asfaltvej, vil man kunne bakke henover, og planeringsskæret vil trykke og fordele materialet ud i vejen.
Det drejelige 3-punktsophæng har bagerst en styrebolt med hærdet bøsning, der er smørbar.
Med 3-punktsophænget på Fransgårds planeringsskær, kan liftarmene monteres i 2 forskellige højder, så de passer til flest mulige traktorer.
En kraftig bladcylinder med 45 mm stok sikrer, at bladet bliver holdt stabilt.
Cylinderen ligger godt beskyttet oven på bommen.
GT-HNZ planeringsskæret kan drejes hydraulisk rundt op til 244 grader.
Planeringsskæret er som standard monteret med vendbart glat/takket slidstål. Man kan uden ekstra omkostninger få leveret sit planeringsskær med et glat/glat eller takket/takket slidstål , hvis det oplyses ved bestilling af planeringsskæret.
Planeringsskæret kan også senere monteres med en af de andre typer slidstål.
Slæbesko medvirker til at skæret ikke går for dybt under arbejdet. Er fremstillet i Hardox 500-stål
Hjulsæt med hjulbrede 15 x 600, justeres op og ned via 2 bolte med ringsplit.
Hjulsæt med brede hjul 15 x 600, trinløs højde indstilling via spindel. Hjulene kan dreje 360 grader rundt, så man kan bakke med planeringsskæret uden at vende bladet rundt.
Hjulenes store afstand bagud giver en mere rolig arbejdsgang.
Gummiskær til montering på alle Fransgårds modeller af planeringsskær. Gummiskæret monteres bagved det eksisterende slidstål, som fungerer som modhold på gummiskæret. Det skal være monteret 2-3 cm længere nede end slidstålet og kan løbende justeres nedad i takt med at det slides. Man borer selv huller i gummiskæret, og det monteres med de medfølgende bolte.
Hydraulisk sideforskydning kan forskyde bladet op til 55 cm til højre eller venstre side, så man f. eks. ikke behøver at køre med traktorhjulet ude i grøften. Den hydrauliske cylinder giver mulighed for at sideforskyde bladet nøjagtigt til den ønskede afstand, hvis pladsen er trang.
Sideklap til at holde på materialet. Kan monteres i både højre og venstre side.
Alle Fransgårds nyere planeringsskær er forbedret for montering af sideklap og som let monteres med de 3 stk. medfølgende bolte.
Snevinge til højre side, skærer snekanten skrå, så den ikke falder sammen og ind bagved ved traktoren, hvor man lige har kørt.
Alle Fransgårds nyere planeringsskær er forbedret for montering af snevinge og som let monteres med de 3 stk. medfølgende bolte.
Chokventil med akkumulator til montering på bladcylinder på alle Fransgårds hydrauliske planeringsskær.
Chokventilen vil aflaste cylinderen og planeringsskæret ved påkørsel af genstande og mindre stød, i både højre og venstre side af bladet. Leveres som et komplet sæt med monteringsvejledning.
Chockventil til montering på bladcylinder på alle Fransgårds hydrauliske planeringsskær.
Chockventilen vil aflaste cylinderen og planeringsskæret, ved påkørsel af genstande og mindre stød, i både højre og venstre side af bladet. Leveres som et komplet sæt med monteringsvejledning.
| Fransgård Maskinfabrik A/S