Fransgårds combirive-model TI-6000 har mange indstillingsmuligheder, er let at servicere og har lave driftsomkostninger. Rivefunktionen er i topkvalitet.
Ved sammenrivning til midten kan skårbredden tilpasses præcist til den pickup, som skal opsamle afgrøderne. Jo større arbejdsbredde, desto større skårbredde. Sammenrivning til siden gør, at man kan lægge flere skår sammen. TI-6000 kan sammenlægge 2 skår i en arbejdsgang. Når man ønsker at have fuld kontrol over sammenrivningen, er det den perfekte maskine.
Modellen har mulighed for spredefunktion, der kan anvendes, hvis spredning ikke er det vigtigste. Denne funktion er dog ikke helt på højde med en specifik sprede-/venderive og det anbefales ikke at være riven primære formål.
TI-6000-riven har 2 rotorer med 6 arme på hver – alle udstyret med nylonhjul. De lukkede kuglelejer i kurvestyret kræver ingen smøring. Armene er let aftagelige via et fjederbelastede håndtag, når de skal flyttes mellem de forskellige arbejdsfunktioner.
Ved omstilling fra rivning til midten og til rivning til siden, ændres omløbsretning på venstre rotor. Det er vigtigt, at nylonhjulet i kurvestyret drejes 180°. Modellen drejer mellem ophæng og bom, som automatisk låses ved løft af maskinen.
Ved omstilling til transport drejes maskinen manuelt ind bag traktoren.
Model: | TI-6000 |
---|---|
Arbejdsbredde | 4,6 – 6,2 m |
Transportbredde | 2,8 m |
Arbejdspositioner | 4 stk |
Rotor antal | 2 stk |
Rotor diameter | 225 cm |
Antal rivearm pr. rotor | 6 stk |
Antal rivefjedre pr. arm | 3 stk. |
Antal hjul | 4 stk |
Dækstørrelse | 16.5x6.5-8/6ply |
Hydraulik-udtag | 1 dobb. |
3-punktsophæng | Kat II |
PTO-udtag omdr/min | 400-540 |
Effektbehov kW/HK | 30 / 40 |
Arbejdshastighed km/t | 8-15 |
Egenvægt | 720 kg |
Det kraftige 3-punktsophæng er udstyret med bevægelige liftbeslag og topstangsbeslag samt tydelige mærkater.
Beskyttelsesbøjlen i U-jern profil, der er ophængt i gummibøsninger for at optage de mange vibrationer, sikrer lang levetid.
Beskyttelsesbøjlen i højre side klappes op under transport, og den venstre drejes ind bagved maskinen.
Den hydraulisk cylinder anvendes til finindstilling af rivehøjden samt omstilling til spredefunktionen. Ønskes denne hydrauliske cylinder, bestilles riven fra ny som TI-6000Hydr.
Vil man opgradere en TI-6000 med denne cylinder, bestilles varenr. 42411A
Den hydrauliske cylinder justerer venstre rotor ud og ind til den ønskede rivebredde eller skårbredde. For at undgå slør i profilerne er de udstyret med 2 justeringsbolte.
Kraftigt drejeled med hovedbom og midterbom med mulighed for smøring.
Monteringsbeslag og indstillingsbeslag er galvaniserede og indstilles uden brug af værktøj.
Store tvillinghjul under hver rotor er standard.
Rivehøjden indstilles via et hulbeslag ved hjulophænget, og hjulene drejes til den ønskede positionen i slidserne i beslaget.
Den formstøbte kurveskive under hver rotor kan via et fjedrebelastet håndtag indstilles i 3 positioner. Hjulene i kurveskiven er nylonhjul monteret med kuglelejer. Den åbne kurveskive gør den nem at servicere.
PTO-akselen er som standard med overbelastningskobling.
Det bevægelige liftbeslag medvirker til, at riven følge terrænet bedst muligt.
Den er udstyret med mekanisk topstang på midterbommen til finjustering af rivehøjden og omstilling til spredefunktion er standard. Den kan udskiftes med en hydraulisk cylinder ved at bestille varenr. 42411A eller ved fra ny at bestille en TI-6000Hydr.
Det kraftige mellemled til PTO-akslerne sikrer en optimal vinkel på PTOen i de forskellige indstillinger og den bedste mulige vinkel på PTOen til traktoren.
Den kompakte V-formede bom i specialstål sikrer en god stabilitet i maskinen og mulighed for, at 3-punktsophænget kan dreje.
Stor og tydelig mærkat på bommen viser med tegninger de mange indstillinger til de 4 arbejdsfunktioner.
Omstilling af riven til de forskellige arbejdspositioner klares uden brug af værktøj. Det er vigtigt, at man sætter sig godt ind i de forskellige indstillinger, inden riven tages i brug. Man kan med fordel dreje rotorerne mekanisk rundt inden opstart for at sikre sig, at maskinen er indstillet korrekt.
Rivearm med 3 dobbelt fjedre afmonteres let og flyttes til en anden position via det fjedrebelastede håndtag. Alle fjedre er monteret med et unikt 3-delt beslag.
Ved omstilling fra rivning til siden og til rivning til midten, skal hjulene i kurveskiven under den venstre rotor drejes 180º rundt, så hjulet altid løber efter omdrejningsretningen.
Den kraftige formpressede rotor sikrer stor stabilitet og balance i maskinen. Under det formstøbte gearhus på toppen af rotoren sidder et hærdet kronhjul/spidshjul- med mulighed for smøring.
Presenningsskårdugen med 4 plast afstivere kan justeres både ud og ind samt op og ned, så man får formet det perfekte skår uanset afgrøde, når man river ud til siden. Skårdugen kan afmonteres eller vendes opad i de andre funktioner.
Støtteben kan løftes op under arbejde med maskinen og er derved altid tilgængelig, når den skal parkeres.
Det kraftige fleksible topstangsfæste låses fast med en bolt, og maskinen er derved fikseret bag traktoren. Dette kan være en fordel i nogle arbejdsopgaver og under transport.
Topstangen kan med fordel monteres så kuglen i beslaget vipper ned og maskinen køre som halvbugseret og 3-punktsophænget drejer med rundt, får at aflaste maskinen mest muligt under arbejde. Kuglen i beslaget vil automatisk låse, når maskinen hæves til transport, og maskinen fikseres bag traktoren.
Maskinen drejes helt ind bagved traktoren under transport og klikkes fast i den fjedrebelastede transportlås. Maskinen opnår derved en transportbredde på 2,5 m og en længde bagved traktoren på 3,7 m.
Ved omstilling fra rivning til midten og til rivning ud til siden, ændres omløbsretningen på den venstre rotor via vendegearet i højre side.
| Fransgård Maskinfabrik A/S