HW-3019 er et hydraulisk drevet skovspil, som kan monteres og betjenes fra mange forskellige maskiner, hvor man ikke har et kraftudtag, som f.eks. en Unimog og Bobcat.
Skovspillet kan både front- og bagmonteres, hvilket øger fleksibiliteten. Det er velegnet til virksomheder, der jævnligt har behov for hurtigt at flytte træer ved f.eks. skovfald efter en storm, for at sikre fremkommelige veje, eller blot i forbindelse med let skovpleje.
HW-3019 har en trækkraft på 3 ton. Den er monteret med både toprulle og bundrulle i støbejern og med dobbelte kuglelejer. Båndbremse er standard og spillet betjenes via kabelbetjening eller radiostyring.
Skovspillet kan monteres med 3-punktsophæng eller andre typer ophæng afhængig af, hvilken maskine den skal monteres på. Den leveres uden slanger til hydraulikmotor, da disse leveres og tilpasses individuelt til den pågældende maskine af det lokale værksted.
Teknisk data: | HW-3019 |
---|---|
Trækkraft | 3 Tons |
Wire kapacitet | 8 mm x 40 m |
Indtræk hastighed (160 cc hydr. Motor) | 0,5 – 1,2 m/s |
Egenvægt | 177 Kg |
Kobling | Friktion |
Bremse | Båndbremse |
Drivkraft | Hydraulikmotor |
Montering | Front eller bagmontering , 3-punkt eller lign. |
Arbejdstryk Max. | 170 Bar |
Kapacitet hydraulik pumpe | 40-60 l/min |
Den formstøbte toprullekasse ligger på en bæreplade, som sikrer stabil indtrækning af wiren, også under stor belastning. Bærepladen kan med fordel smøres med fedt, så toprullen drejer frit fra side til side.
4 meter langt batterikabel med 80 Amp sikring. Monteres direkte på traktorens batteri.
Den ekstra forstærkede drivkæde sikrer lang levetid og minimalt slidtage på kædehjulene og dermed færre driftstop. Kæden smøres let udefra med kædespray eller fedt. Det er vigtigt, at man ikke bruger olie, da det løber ned i koblingsbelægningen, der er nittet på det store tandhjul.
Wiretromlen er påmonteret en fjedrebelastet friløbsbremse, som sikrer, at wiretromlen stopper med at dreje rundt så snart, at man stopper udtrækningen af stålwiren. Derved undgå man løs wire inde på wiretromlen.
Skovspillet er udstyret med en el-hydraulisk styring med egen olieforsyning til betjening af bremse- og koblingscylinder. Den kræver kun 12V-strøm fra traktoren.
Skovspillet drives af den kraftige oliemotor, der kræver 40-60 l/min. Den sidder godt beskyttet inde i rammen på maskinen. Skovspillet leveres uden hydraulikslanger til oliemotoren, der tilpasses individuelt til den enkelte maskine.
Det kompakte skovspil er godt afskærmet, så grene og andre fremmedlegemer ikke kommer ind og ødelægger teknikken. Afskærmningen boltes let af, når maskinen skal serviceres.
Det kompakte skovspil er opbygget på en kraftig stål ramme, som er udført i Domex 420-stål.
Den svingbar bundrulle på skovspillet giver større sikkerhed ved indtræk fra en skæv vinkel samtidig med, at man flytter tyngdepunktet længere ned. Det minimerer risikoen for at maskinen bliver løftet og samtidig giver mulighed for at bruge en mindre traktor.
HW skovspillet har som standard 4 huller i hver side på hovedrammen til brug for montering direkte på forskellige redskabsbærere eller montering af 3-punktsophæng varenr. 6420.
7-polet stik til montering af kabel- eller radiostyring. Skovspillet skal betjenes med kabelstyring varenr. 1591 eller radiostyring varenr. 1604.
Enden af wiren sættes fast på tromlen med låsebeslaget. Det er konstrueret på en sådan måde, at wiren går fri, hvis den utilsigtet løber retur under indspoling især på stejle skråninger.
Det sikrer, at wiren altid er bremset, når man stopper indspolingen, og dermed ikke løber retur
Glidekrog til wire 9-13 mm
Trækkrog
Fabriksmontering af wire på skovspil.
Glider til wire 8-14 mm med kædefald for kæde 7-8 mm
2 m skovkæde 7 mm med låseøje og pind (anbefales op til V-4000)
2 m skovkæde 7 mm med C-krog og pind (anbefales op til V-6500)
3 m skovkæde 7 mm med C-krog og pind (anbefales op til V-6500)
Kabelstyring til betjening af bremse og kobling på skovspillet. Styringen har et 7 meter kabel og et tryk for nødstop.
Telenot-radiostyring til trådløs betjening af bremse og kobling på skovspillet. Håndsenderen er bygget i en aluminiumsramme med hård plast uden på, hvilket gør den meget modstandsdygtig over for slag og fugt. Håndsenderen bruger genopladelige AA-batterier, der lades op i medfølgende lader. Bælte og holder medfølger.
Fjernrulle/kasteblok til 8-14 mm wire og trækkraft op til 4 tons.
Til brug ved skæve og vinklede træk.
Lukket rulle så wiren ikke springer af. Egenvægt 6 kg.
Til brug ved skæve og vinklede træk.
Lukket rulle så wiren ikke springer af.
Elca-radiostyring til trådløs betjening af bremse og kobling på skovspillet. Håndsenderen er i hårdplast der er svejset sammen, hvilket gør den meget modstandsdygtig over for fugt. Batteriet lades op i medfølgende lader. Batteriet kan ikke udskiftes. Bælte og holder medfølger.
Lastestrop 2 m med en brudstyrke på 4 tons (anbefales til varenr. 1595)
Til montering rundt om stående træer, så man ikke beskadiger barken.
3-punktsophæng kat I/II boltes på skovspillet.
Stålwire inkl. endekrog og stopskive.
Kvalitet 6x26WS+IWRC med stålkerne.
Ved bestilling oplyses tykkelse i mm + længde i meter.
Stålwire komprimret inkl. endekrog og stopskive.
Kvalitet 6x25F+IWRC med stålkerne.
Hel rund og mere slidstærk, bliver ikke klemt flad på tromlen.
Ved bestilling oplyses P + tykkelse i mm + længde i meter.
| Fransgård Maskinfabrik A/S